Godt til: Almen brug, Lejrsport, Sejlsport
Stuverknobet er udviklet af starten på ottetalsknobet med to ekstra tørner for at give et større, fyldigere knob, der alligevel er nemt at løse op. Knobets navn skyldes, at det blev brugt af stuvere (dokarbejdere) som stopperknob.
(1) Lav et øje ved at føre en lang tamp over den faste part. Før tampen under og derpå over den faste part under øjet.
(2) Før tampen under den faste part endnu en gang som sidste tørn, og før derpå tampen op over knuden.
(3) Stik tampen ovenfra og ned gennem øjet.
(4) Stram knobet til ved at trække i den faste part og tampen. Man kan stramme knobet endnu mere ved at trække de to ekstra tørner mod den faste part.