surrealisme [syr-] (fransk sur, over og realisme:
overvirkelighed) litterær og kunstnerisk rørelse med motiver fra det ubevidste
og instinktive ofte chokerende opbygget af realistisk fremstillede enkeltheder;
manifest af Andre Breton 1924. Hans Arp, Max Ernst, Yves Tanguy, Salvador Dali.
Kunstnerisk retning fra det XX. årh., som især har manifesteret sig i litteraturen og de bildende kunstarter. I 1924 udgav den franske skribent Andre Breton det første surrealistiske manifest.
Som leder af en gruppe, der bl.a. omfattede Picabia, Ernst, Ray, Miro, Tanguy og Arp, formulerede han følgende program: "En rent psykisk automatisme, dikteret af ånden, fri for nogen form for fornuftsmæssig kontrol og hævet over enhver æstetisk eller moralsk betragtning.
Surrealismen er baseret på troen på en højere virkelighed for visse former for association, som indtil nu har været undervurderet, og på troen på drømmens overherredømme og på legen, blottet for ideer."
Som det turde fremgå, spillede Freuds psykoanalyse en vigtig rolle. I praksis førte denne teori dels til collager, frottager og kompositioner med forskellige genstande, "poetiske objekter" (Ernst, Arp), hvor tilfældet spillede en næsten videnskabeligt anskuet rolle, dels til en "eksemplarisk" efterligning af virkeligheden, hvor det usædvanlige forekommer naturligt (Dali, Tanguy).
I Danmark er de to mest fremtrædende surrealistiske kunstnere Vilh. Bjerke Petersen (1909-57) og Freddie (1909-).