Svovlsølv eller sølvsulfid er et af de sølvsalte, der dannes
på sølvmønter som en blåsort belægning, hovedsagelig under indflydelse af
luftens indhold af svovlbrinte. Bor man i nærheden af et gasværk, tæt ved eller
i særligt forurenede byer med et højt indhold af svovl og kultveilte i luften,
er ens sølvmønter særlig udsat for at få en grim belægning. Hvis belægningen
blot er grim eller uens, kan den fjernes i et af de mange bade, der findes til
dette formål. En belægning (patina), der er opstået langsomt, regnes derimod
for smuk og skattes højt af samlere. En afrenset sølvoverflade vil langt
hurtigere blive påvirket af de skadelige stoffer i luften, hvorimod en tynd
naturlig patina virker beskyttende, hvorfor kun sølvmønter med en særlig uskøn
patina bør behandles.
..