Kinesisk 5 tael ,rycee med indslåede tegn for formue,
rigdom, langt liv og lykke.
Sycee er fællesbetegnelse for en række kinesiske sølvbarrer
i forskellige udformninger kendt siden Tang-dynastiet (620-907 e.Kr.). Før
Sui-dynastiet (581-619 e.Kr.) kaldtes sølvpenge for Bing (kage) eller Hu
(rektangulær plade) eller Ting (barre). Siden Yuan-dynastiet (1271-1368)
kaldtes de Yuan-Bao, og mange af disse havde nu form som en sko. Det er årsag
til, at de undertiden benævnes »skomønter«.
Ordet sycee kommer af det cantonesiske Hsi Ssu, der betyder
»fin silke«, og det refererer til fremstillings-metoden. Lige inden metallet
størknede, slog man på formen, og en bølgebevægelse forplantede sig til
metallet, så der på metaloverfladen dannedes fine koncentriske ringe, og dette
billede frøs lige som fast - og jo flere og finere linierne var, jo bedre ansås
sølvet for at være. Sølvbarrerne er fremstillet i vægte fra ½ til 100 tael.
Mest almindelig var vægten 5, 10 og 50 tael (1850-1950 g).
Sølvbarrerne brugtes ofte til at betale skatter af
forskellig art, f.eks. for opium, silke, salt og te, samt told, land- og
hovedskat samt endvidere søforsvarsskat. Disse barrer kunne have form som en
sko, som en kedeltromme (halvkugle), som en firkant eller som en saddel
(saddelmønter). Der er fremstillet sycee sølvbarrer helt frem til 1920'erne.
Officielt var de i cirkulation i flere provinser til 1933, da de blev forbudt
som betalingsmiddel.
Lit:
Xinjiang Numismatics, Hong Kong 1991 s.45-48; History of Chinese Currency, Hong
Kong 1983 s.35-36; H.P. Chen: 1000 Varieties of Chinese Sycees, Taipei
1988;Jang Huey-Shinn: Chinese Sycees, Taipei 1988; Zhang Zhi-Gao: Yuan Bao
Tu-lu (The Pictorial Yuan Bao), 1992; Joe Gribb: A Catalogue of Sycee in the
British Museum, Chinese Silver Currency Ingots c.1750-1933, London 1992; Qian
Yu (ed.): Jin Yin Qianbi De Jianding (Identifying and authenticating (chinese)
gold and silver money) Shanghai 1993.
..