Tæbriz

persiske tæpper af meget varierende kvalitet. Der forfærdige s stykker, hvor knudetætheden kun ligger på 1400 til 1500 pr. dm², og ypperlige tæpper med en knytningstæthed på 6000 til 7000 knuder på samme areal. Almindeligvis er der benyttet tyrkisk knude (ghiordes), men også senne (persisk) knude forekommer. Grundvævet er af bomuld. Undertiden kan der dog være skud af hør. Der er to skudtråde mellem hver knuderække og undertiden sværere fyldeskud.
De gamle t. er ofte af meget høj kvalitet med blide, vel afstemte farver. De har undertiden et gyldent skær. Meget berømte er de gamle bedetæpper af silke. De har for det meste søjlebåren mihrab og hjørneornamenter med tætte blad- og blomstermønstre. Foroven er der undertiden et »panel« med et lambrequin-motiv. Såvel hovedborten som biborterne er med blomstermotiver, og der er gerne fire kantstriber.
Efter den gamle tæppeknytningsindustris hensygnen, blev der i forrige århundrede på ny startet en produktion på europæisk initiativ, den baseredes på knyttemestre fra andre tæppedistrikter, og man arbejdede en del med jagttæpper med ridende jægere blandt dyr og bevoksning samt med medaillontæpper efter forbilleder fra kirman, isfahan, sarouk etc. T. mistede den karakter, de oprindelig havde haft.