De orientalske tæpper har et grundvæv, hvorpå knuderne sidder. Det er opbygget af længdegående tråde - kædetråde og skudtråde, som har denne betegnelse, fordi de skydes ind mellem kædetrådene, skiftevis over og under. De ligger altså i bredderetningen. Det er på dette grundvæv, man knytter, og såvel knuderne som skudtrådene oparbejdes under knytningen. Det er kun kædetrådene, der er til stede fra begyndelsen. Man skelner mellem den tyrkiske knude (ghiordes) og den persiske eller iranske (senne). Der er dog forskellige variationer afknuderne i forskellige tæpper.
Efter knytningen bankes vævet sammen med et kamlignende redskab, og til slut klippes luven i den ønskede længde.