tøndehjelm, af tøndeform, uden halsindsnævring
Middelalderens første lukkede hjelm, brugt i 1200-tallet og begyndelsen af 1300-tallet. Under den bar man en lille stålkalot med et ringpanser, der gik ned og dækkede halsen, den kaldtes en bascinet og udvikledes siden til en selvstændig hjelm. Tøndehjelm kan være rent cylindrisk, men har nok så ofte en let tilspidsende form fortil, så der opstår en skarp kant ned gennem hele hjelmen. I de ældste t. er den eneste udskæring en øjensprække, men siden kommer der også en række ventilationshuller i underdelen. For at styrke konstruktionen er der ofte en sprosse midt ned gennem øjensprækken, der også benævnes et okularium.
Tøndehjelm var en meget tung konstruktion, og den blev båret alene af hoved og hals, det var ret let for modstanderen at dreje den rundt, hvis han fik tag i den, og bæreren var da blindet og ganske forsvarsløs. Allerede omkring 1300 blev tøndehjelm opgivet, men inden for heraldikken har den beholdt en vis betydning.