Tønderkniplinger, hjemmeindustri i Sønderjylland fra 1600,
med kulmination omkring 1800, efter udenlandske mønstre.
Stammer fra Tønder og omegn og kendes fra begyndelsen at 1600-tallet, hvor man kniplede efter italienske og flamske mønstre, som bl.a. kan ses på Christian 4.s dragter. i 1700-tallet kom kniplingsindustrien ind i en opgangsperiode, kulminerende i begyndelsen af 1800-tallet, da ca. 12.000 kvinder kniplede. For salget stod bl.a. omvandrende kniplingskræmmere. Industrien beskyttedes af forskellige love, men det var til gengæld også kniplerskerne forbudt at søge til udlandet. Da de maskinelt fremstillede kniplinger kom frem, sygnede den danske industri hen og vandt først atter fodfæste i slutningen af 1920'rne med den stigende interesse for dansk kunsthåndværk.
Tønderkniplingerne kendetegnes af mønstre med stiliserede blomster på tyllsbund med sekskantede masker.
Kniplingsindustrien i Tønder synes at være kommet i gang i første halvdel af 1600-tallet - måske allerede omkring 1620, og antagelig er den påbegyndt af kniplepiger fra Brabant (landskab i Holland og Belgien). Man kan stort set dele den tønderske kniplingsproduktion i tre epoker: Den første, som slutter omkring 1700, er hovedsagelig præget af italienske og flamske forbilleder, men går derefter over til flamskfranske mønstre. Tredje periode, som falder de ca. 1800-1850 er inspireret af engelske kniplinger og Lille-kniplinger fra Frankrig. Sene tønderkniplinger karakteriseres ofte af blomster-, ranke- og bladmotiver på en bund opbygget af sekskantede masker.
Efterhånden overtog maskiner fremstillingen af kniplinger, og håndværket i Tønder sygnede hen. Først et stykke op i dette århundrede er produktionen genoptaget - nu som husflid.