taber'nakel (latin lille hytte)
A. baldakinagtig overbygning over alter, døbefont,
helgenbillede etc.,
B. sakramentshus, det sted, hvor hostiekarret og de hellige hostier opbevares. De første tabernakel, som stammer fra XIII. årh., var enten små skabe eller gennem brudte konstruktioner, hvor de hellige kar var udstillet.