Tag - Det flade tag

er oftest opbygget af et tæt lag tagbrædder der ligger på en bærende trækonstruktion eller af et dæk af beton der er støbt på stedet eller samlet af elementer. Tagdækningsmaterialet er oftest tagpap.
Helt vandrette tage har medført en lang række skader med vandindtrængen til følge. Står der blot 2 cm vand på tagfladen af et 100 m2 hus, er den samlede mængde vand 2 tons. I frostvejr kan det ødelægge tagpap, inddækninger, udluftningshætter, m.v. Hvis tagpappet er udtjent, bør nyt tag udføres med et fald på minimum 1:40, dvs. 21/2 cm pr. meter. Dette kan ske samtidig med en merisolering, men kan kræve nye afløb, osv. så fagfolk bør konsulteres.

Færden på taget
Ved den årlige inspektion hvor tagrender og skrotrender renses for blade og snavs, bør der udvises den største forsigtighed. Stigen stilles så den står stabilt, og uden at hvile mod tagrenden. Metaltagrender kan bøje ved belastningen fra en stige, plastrender revner eller knuses, specielt i koldt vejr. I stedet benyttes en stige med en udskydbar anlægsflade, eller der monteres et bræt på spærenderne. Lad bare et eventuelt beslag sidde, det skal jo bruges igen til næste år.
Har huset et rejst tag, opstilles stigen så den ligger parallelt med tagfladen, hvorved trykket bliver jævnt fordelt over et større areal. Benyt altid fastsiddende gummifodtøj, og træd varsomt.
Ved arbejder på kippen kan der benyttes en let lægtestige, udformet med et solidt greb, så stigen kan hænge fast over tagryggen. Ved sådanne arbejder benyttes et tov om livet og en hjælper inden for tagvinduet, der holder tovet stramt.
Hvis tagets hældning er så lille at det er muligt at gå på det, bør al trafik foregå hvor der ligger lægter under tagbeklædningen. Er der tale om f.eks. bølgeeternit, kan taglægterne lokaliseres der hvor pladerne er skruet fast. Trædes der midt på pladen, knækker den nemt og skal udskiftes.

Fugt i taget
Der skelnes mellem kolde og varme tage. Det varme tag kaldes også for et ikke-ventileret tag, karakteriseret ved at taget er massivt uden nogen form for udluftning.
Det kolde eller ventilerede tag har et hulrum under tagdækningens bærende lag. Ved denne konstruktion følger tagpap og træunderlaget udsvingene i udetemperaturen, og det er vigtigt at denne ventilation ikke spærres inde ved f.eks. efterisolering.
Det er vigtigt at der altid er ventilation langs tagdækningens underside og rigeligt så eventuel fugt ikke gør skade. Ventilationen skal være mindst 1:500 af det samlede bebyggede areal.
De øgede isoleringskrav medfører at luftens fugtighed indendørs i opvarmede bygninger næsten altid er større end udeluftens. Vanddamp fra rumluften vil diffundere (trænge) op gennem tagopbygningen, hvis det er muligt, derved øges fugten i tagmaterialet. Fugten vil hurtigt nå kondensgrænsen, hvilket medfører at loftsbeklædningen bliver skjoldet og trækonstruktionen angribes af råd.
Det mest diffusionstætte lag skal derfor anbringes så tæt på den varme side som muligt, men dette kan være svært, da et af de mest diffusionstætte materialer der findes er tagpap, og en del materialer der betegnes som tætte ikke er absolut diffusionstætte. Ved tage med rejsning benyttes ofte et underlag, udspændt mellem spærene og lige så tæt som tagpap.
Det er ligeledes vigtigt at den damptætte membran ikke ødelægges ved f.eks. el-installationer, og at alle samlinger ved vægge, skillevægge, gennemføringer m.v. udføres med et klemt overlæg, specialtape eller fugemasser.

Utætheder
Er der alligevel utætheder i konstruktionen, vil opvarmet rumluft trænge op til undersiden af tagdækningsmaterialet og undervejs afsætte den vanddamp der ikke længere kan indeholdes i den afkølede luft. Det koldeste sted er undersiden af tagdækningen så mest kondens afsættes her. Sørger ventilationen ikke for at fugten føres væk, vil vandet fryse til is med af sprængninger til følge. Det ses ofte på ældre tegltage, hvor ventilationen i tagrummet, fejlagtigt, er nedsat for at spare opvarmning.
Er der afskalninger af tagmaterialets underside, tyder det derfor på en for lille udluftning, der straks bør øges, f.eks. ved at åbne et tagvindue og fjerne eventuelt forkert placeret isoleringsmateriale. Siden hen må permanent udluftning sikres. Membranen bør efterses, og utætheder, f.eks. ved loftslemmen, tætnes. Afsprængningerne kan imidlertid også skyldes at tagdækningsmaterialet ikke er helt tæt, hvad nye tagsten f. eks. ikke er. Indtil de nye sten af sig selv er blevet tætte, må en kraftig udluftning sikres.

Kontrol af tæthed
Dette kontrolleres ved at aftørre undersiden af tagdækningsmaterialet. På det tørre sted fastklæbes et stykke tæt plastfolie, så der ikke er luftfyldte bobler. Lahgs kanten opbygges en lille vandnæse af kit, så vand der løber ned ad tagundersiden ikke når folien.
Et lige så fugtigt kontrolsted aftørres omhyggeligt og her bygges en tilsvarende vandnæse, men uden folie. Når kontrolstedet igen er blevet fugtigt, undersøges folien. Hvis undersiden er helt tør og der er dannet fugt mellem folien og tagstenen er denne gennemtrængelig for vand, og en fagmand må konsulteres. Er der derimod tørt mellem stenen og folien, og er folien fugtig på undersiden, er tagdækningsmaterialet tæt men fugtindholdet i luften for stort. Ventilationen må øges.

Ventilation
Er udetemperaturen 0° C og den relative fugt 90 pct. skal der bruges 10 m3 ventilationsluft for at fjerne den fugt som tilføres af 1 m3 rumluft. Det er derfor vigtigt at ventilationen ikke nedsættes af lutter iver efter øget isolering. Er isoleringen afsluttet med en vindtæt membran mod ventilationsspalten, vil isoleringsevnen ikke blive mindre af en stor luftpassage, men dyre reparationer kan undgås.
Samtidig med at der etableres en stor ventilation langs tagundersiden, skal denne sikres mod at fygesne og tegn ikke ødelægger ventilation og konstruktion. Dette gøres dels ved en konstruktiv sikring, således at sneen har svært ved at finde ind, f.eks. ved at udlufte fra undersiden af tagudhæng og til udluftningshætter, og dels ved at indlægge et filter i de mest udsatte ventilationshuller.
Der fås en række hætter og specielt udformede tagdækningsmaterialer med indbyggede ventilationskanaler, såder kan ventileres passende steder. Sørg for at alle hjørner bliver ventileret. Hvilken type der bør anvendes når tagrummet isoleres, er ikke helt ligegyldigt for tagets endelige udseende. Her må, udover et funktionskrav, stilles krav til udformning og placering.