Logo

Tag - Reparation af beskadiget lægte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Reparation af beskadiget lægte
Lægter ligger vandret mellem spærene og danner underlag for tagdækningsmaterialet. Lægtens dimension bør være 38 x 56 mm, men dette mål er langtfra altid opfyldt. Afstanden mellem lægterne er afhængig af spærafstand og det valgte tagdækningsmateriale, tættere ved tunge tage og mere åbent ved lette tage.

Afstivning
For ikke at skulle tage tagdækningen ned, kan en afstivning af den beskadigede lægte foretages. Afskær et stykke ny lægte, så den passer stramt mellem spærene. Bor fire huller igennem den lange led af tværsnittet med regelmæssig afstand. Hullernes diameter afpasses til en 95 mm lang skrue, og hullerne placeres hvor tagdækningsmaterialet buer opad, så skrue spidserne ikke ødelægger undersiden. Pres lægtestumpen på plads og skru skruerne godt til. I enderne bores to huller skråt ind mod spæret. Også her skrues skruer i. Det er muligt at benytte søm, men skruer holder bedre, og der er fare for at understrygningen rystes løs ved hammerslagene.

Indlægning af hjælpelægte
Skær en lægte til så den passer med afstanden mellem de to spær, tillagt minimum spærdimensionen. Lægten skubbes ind så den ligger op til den svækkede lægte, og så den hviler godt på begge spær. Pas på ikke at beskadige tagundersiden eller presse denne opad. Er taget udfør.t med lægter af mindre dimension, må den nye lægte høvles ned så den netop passer stramt. Lægten høvles påundersiden i en jævn bue mod enderne, så den færdige lægte har sin normale tykkelse på midten og er tyndere i enderne. Lægten holdes på plads med vinkelbeslag skruet ind i spærene eller skruer gennem spæret i lægten.

Udskiftning
Tagbelægningen fjernes som beskrevet under udskiftning af det aktuelle tagdækningsmateriale. Lægten og mindst to spær skal være blotlagt. Lægten sØmmes godt fast i spæret i den del der ikke skal fjernes, hvorefter den beskadigede lægte afhugges lodret midt over spæret med et stemmejern. En ny lægte afkortes i længden og dimensionen kontrolleres.
Lægten sømmes fast i spærene. Er de ikke brede nok, kan lægten understøttes med vinkelbeslag, der først fastgøres i lægten og derefter i spæret. Når lægten er fastspændt, oplægges tagmaterialet igen.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (10 stemmer)
Siden er blevet set 6.540 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her