Tag - Tagpaptag

Tagpap er et billigt tag men har også en begrænset holdbarhed. Det opbygges af flere lag for at sikre at det bærende lag og tagpappet ikke arbejder så forskelligt at pappet rykkes i stykker. Da tagpappet virker som en fuldstændig dampspærre, er det vigtigt at ventilationen mellem det bærende lag og isoleringen ikke mindskes ved efterisolering.
Tagpaptage benyttes fra helt flade tage op til taghældninger på ca. 20°. De helt flade tage har imidlertid vist sig i længden ikke at være tætte hvorfor der ved udskiftning af tagpappet bør etableres fald, gerne kombineret med en ekstraisolering med kileskåret hårdt isoleringsmateriale.

Lægningsmåder
Der skelnes mellem to forskellige former for lægning: glatlægning og listelægning, hvoraf glatlægningen er den almindeligste. Banerne kan både ligge vinkelret og parallelt med rygningen. Denne form benyttes ligeledes på built-up-tage, som ofte bestrøs med sten for at øge overfladen, så vandet hurtigt fordamper, samtidig med at stenene beskytter tagpappet mod solens nedbrydning.
Listedækningen ligger altid vinkelret på tagryggen og banerne samles på listerne, der dækkes med smallere strimler. Tagdækningen får på denne måde en vis struktur. .

Revner og buler
Taget bliver med tiden udtjent, og der opstår revner ved udtørringen. Revnerne bliver efterhånden så store, at de bliver gennemgående og taget dermed utæt. Disse skader sker langsomt men sikkert i modsætning til pludseligt opståede revner, der kan skyldes forskydninger i tagpappets underlag. Forskydningerne opstår normalt som resultat af sætninger eller færden på taget.
Dampbulerne opstår fordi der er små luftlommer med indelukket fugtig luft som på varme dage udvider sig. Tagpap er blødt og overtrykket får det til at bule op som permanente damp buler der ikke forsvinder af sig selv. Når det er koldt, tåler damp bulerne ikke at blive trådt på, hvorfor taget kan være vanskeligt at færdes på hvis der er mange. De største bør holdes under kontrol for revner og fjernes inden de bliver utætte.
Tagpaptaget holder længere når det ikke udsættes for mekanisk overlast i form af hårdt fodtøj eller en stålskovl til at fjerne f.eks. sne. Benyt gummisko og en træskovl, og lad aldrig beplantning brede sig - rødder vokser i tagpappen.

Vedligeholdelse af tagpaptaget
Det væsentligste er at holde vegetation væk, så huset ikke får en "grøn side". Man bør også undgå at træer og planter pisker på taget når det stormer.
Efter en årrække vil taget blive tørt og langsomt begynde at revne og sprække. Så er tiden inde til at overstryge det med asfalt for at forlænge levetiden.
Mos, alger og anden begroning overstryges med et totalt ukrudtsmiddel eller en 2 pct. kloraminopløsning. Vent ca. 14 dage, og fej så den visne vegetation grundigt væk.
Taget kontrolleres omhyggeligt for buler og revner. Disse må først repareres (se "Reparation af mindre skader" nedenfor). Alle inddækninger, opbøjninger, samlinger og afslutninger efterses. Herefter fejes taget grundigt for alt med en stiv kost.
Før påstrygning af almindeligt koldtflydende asfalt eller et specielt produkt, skal taget være helt tørt. Asfalten stryges på med rund hånd og i et jævnt lag. Der begyndes oppefra og arbejdes nedad. Husk at ende ved stigen.
Benyt en kost med halvstive børster, skåret til i siderne så den kan komme ned i spanden. Kosten renses i mineralsk terpentin eller et andet egnet opløsningsmiddel. Dette er imidlertid dyrt og svært - det er nemmere at kassere kosten.
Taget er nu kulsort, og bør behandles enten med en dertil egnet tagmaling, fremstillet af bituminøse stoffer der indeholder lysægte pigmenter, eller med knuste sten eller skaller. Disse må kastes ud over' taget umiddelbart efter påstrygningen af tagasfalten, så de klæber sig fast i asfalten. Der må regnes med et stort overskud, som efterhånden vil blive blæst ned af taget.
Forbrug af tagasfalt: 0,5-0,8 liter/m2
Forbrug af tagmaling: ca. 0,5 liter/m2
Forbrug af bestrøningsmateriale: 2-5 kg/m2

Reparation af mindre skader
Der renses for støv, vegetation og løst bestrøningsmateriale langs skaden. Brug en stiv kost. Taget skal være tørt før videre reparation kan foretages, ellers bliver deri ikke holdbar. Den slags problemer lokaliseres imidlertid først når vandet drypper gennem taget, hvorfor det er nødvendigt at afdække området midlertidigt, og straks fjerne afdækningen når det igen bliver opholdsvejr, så området udtørres hurtigst muligt.
Bliver et vandtæt lag liggende, dannes der kondens, idet den fugtige luft ikke kan undslippe. Det er muligt at udtørre stedet med en gasbrænder, men selvom det er vådt, skal der være brandslukningsudstyr til stede.

Revner
Når tagpappen er helt tør, smøres der ind under revnens kanter med koldtflydende asfalt eller et lignende produkt der kan benyttes som tagkit. Når asfalten har tørret ca. 3/4 time, og er blevet klæbende, sømmes kanterne fast hver 3. cm med blanke tagpapsøm, der er kortere end underlagets tykkelse. Denne tykkelse kan normalt måles ude ved kanten af taget.
Revnen fyldes med asfalt, der fordeles mindst 10 cm til hver side i et tykt lag. Herudover presses et stykke lærred, eller bedre, et stykke glasfibervæv. Udover den hele reparation udspartles nu et tykt lag asfalt, om fornødent, ad flere gange. Laget skal gå ud over vævet, således at dette er helt dækket.

Dampbuler
opskæres i stjerneform med en skarp hobbykniv og spidserne bøjes forsigtigt tilbage, og der smøres koldtflydende asfalt på hele fladen. Spidser og kanter sømmes og behandles som ved revner.

Reparation af større skader
Til reparation af større skader, benyttes en svejsetagpap, som er en almindelig tagpap, der på undersiden er forsynet med et ekstra lag asfalt, som smelter ved opvarmning med en gasbrænder. Brænderen kan som regel lejes samme sted som pappet kan købes.
Reparationen udføres ved at lægge et nyt stykke tagpap oven på det beskadigede areal. På rejste tage lægges banen om muligt helt oppe fra kippen, så regnvandet ikke møder en forhindring undervejs ned ad taget. Ved udlægning af banen i flere stykker begyndes af samme grund nedenfra, så overlægget ligger øverst. Ved flade tage må reparationslappen gå mindst 30 cm ud til hver side i forhold til det skadede areal.
Det skadede areal rengøres; Dampbuler skæres op og sømmes ned, så hele tagfladen fremstår plan. Er der mange damphuller eller kan tagpappet af andre årsager ikke gøres plant, må det overvejes at fjerne det eksisterende lag helt og begynde forfra. Kan den eksisterende pap ikke renses for støv og snavs, må et støvbindingsmiddel, en speciel tynd asfaltopløsning, først smøres ud over arealet. Tørretidener ca. 1 døgn.

Pålægning
Der afskæres et passende stykke svejsetagpap med en hobbykniv. For at få et vinkelret snit benyttes en ret liste som lineal, og der skæres to gange, så pappet gennemskæres. Pappet udlægges på den endelige placering og rulles sammen uden at placeringen ændres.
Der bæres mindst to spande vand og en pulverslukker op på taget inden gasbrænderen tændes. Ventilen på håndtaget lukkes og flaskens topventil åbnes, hvorefter håndtagsventilen åbnes en smule, så vågeblusset kan tændes. Størrelsen af vågeblusset bestemmes af håndtagsventilen, medens den samlede flamme bestemmes af aftrækkeren og topventilens åbning. Blæser det op, må vågeblusset gøres større end i vindstille.
Gasbrænderen holdes ud til siden, så flammen er nogenlunde vandret, hvorefter flammen føres jævnt og roligt langs rullens underside, så hele længden opvarmes til samme temperatur. Rullen føres så det opvarmede stykke fremad, hvorved den smeltede asfalt løber som en lille asfaltpølse mellem den gamle og den nye tagpap. Der skal ikke opvarmes for meget ad gangen. Selvom der varmes for meget kommer tagpappen ikke til at sidde bedre fast. Ved for lille opvarmning kan pappen ikke klæbe.
Enderne er det sværeste, og der må eventuelt tages hjælpemidler i brug, som f.eks. en murske, hvorved det bliver muligt at forhindre at pappen falder tilbage og klæber fast på det forkerte sted. Skal der udlægges flere baner, gøres dette med et overlæg på 10 cm, hvilket kan være markeret på tagpappen. Under udrulningen bør den nye bløde tagpap ikke betrædes.
Ved ophold i arbejdet må gasbrænderen placeres så den absolut ikke gør skade hvis den pludselig startes. Flammen går flere meter frem - så gasbrændere er ikke legetøj. 'Går der ild i pappet, sluk øjeblikkelig med vand før ilden får mulighed for at brede sig.

Forskydningsrevner
Er tagbrædderne ikke sammenhængende over en længere strækning, og kan disse arbejde uafhængigt af hinanden, kan tagpappen flække. En sådan revne repareres som normalt, men der udlægges først glidelag, så skaden ikke opstår igen. En bane underlagspap afskære s i hele revnens længde og placeres, hvorefter den sammenrulles. Bredden kan passende være 50-60 cm.
Efter rengøring og eventuelt støvbinding smøres to 15 cm brede striber af koldt flydende asfalt, eller en anden egnet tagpaplim på kanten af banen. Sørg for at asfalten når helt til kanten, gerne udover, så det løse stykke kommer til at sidde fast hele vejen rundt. Herudover lægges svejsetagpap. Underlaget har nu mulighed for at arbejde uden at overpappet flækkes.

Nylægning
Er tagpappen helt ødelagt af revner og dampbuler, og uden mulighed for at kunne benyttes som underlag, må den fjernes og en nylægning foretages. Kan pappen bringes til en plan flade, kan et nyt lag lægges oven på det gamle ved fuldsvejsning af svejsetagpap.
Skal tagpappen af, bør det undersøges om ikke en efterisolering vil være hensigtsmæssig. Ved flade tage bør den altid foretages, idet der kan benyttes skråt afskårne store isoleringsplader, hvorved en taghældning samtidig etableres. Pladerne lægges ud over taget og fastgøres med specialbeslag inden en tagpapbelægning udlægges. Den gamle tagpap skal normalt ikke fjernes. Der bør benyttes en fagmand, som ligeledes skal give garanti mod råd og svamp, hvis konstruktionen udføres forkert.
Det gamle tagpap kan være svært at få af, idet det fejlagtigt - kan være fastklæbet til underlaget. En gasbrænder til opblødning og en omrørespade fra murernes mørtelbalje kan være en god hjælp. Når pappen er væk, gås underlaget efter for eventuelle spidse genstande og opstrittende søm bankes ned. Vindskeder, trekantlister og tagfødder gås efter.
Det nye tag opbygges i to lag. Først punktklæbet underpap, og herpå fuldklæbes en svejsetagpap. De to lag udlægges normalt vinkelret på hinanden, underpappen parallelt med kippen. Begynd nedefra og punktklæb underpappen med koldttlydende asfalt eller tagpaplim. Langs den yderste kant udlægges en 10 cm bred stribe af koldttlydende asfalt for at fastholde underpappet ordentligt i kanten.
Når underpaptaget er lagt, fuldklæbes svejsetagpap i så store længder som muligt. Samlingerne vil kunne ses. Pappen udlægges som "Reparation af større skader").
Arbejdet er vanskeligt at udføre korrekt, specielt afslutninger og inddækninger, så det bør overlades til en fagmand, også for at opnå en garanti på arbejdet.
Udfører man selv arbejdet, må tagpapproducenternes forskrifter nøje følges, og tagets afslutninger mod vindskeder og skorsten må udbygges så de overholder specifikationerne. Hvor inddækninger ikke er udført tilstrækkelig godt, må disse repareres af en fagmand.
Undlad ikke underpappet, det har to funktioner. Pappet kan komme af igen når det er udtjent, og underlag og den stive overpap kan arbejde uafhængigt af hinanden, hvorved faren for revner mindskes.

Pålægning af simpel tagpap
En enkeltlagspapdækning bør kun benyttes på garager, udhuse m.v. og efterses og vedligeholdes med tagasfalt hvert år, idet der er stor fare for revner i pappet når det underliggende træ arbejder.
Pappet skal altid pålægges nedefra hvis baneretningen er parallel med tagrygningen, så vandet ikke kan trænge ind under pappet. Er tagunderlaget spinkelt, kan der i kanten under tagudhænget hele vejen rundt påskrues en liste, så der bliver noget at sømme i.
De nødvendige længder udskæres med en hobbykniv efter en liste der benyttes som lineal. Længden skal være som taget, tillagt 2 gange tykkelsen af kanten, plus 8 mm, så det pålagte pap slutter mindst 4 mm neden for undertaget.
Taget gås omhyggeligt efter for søm og andre ting der kan stikke hul i pappet. Er der gammelt pap på taget, kan dette fjernes eller det nye lægges vinkelret på den oprindelige baneretning.
Den nederste bane lægges og punktklæbes med koldtflydende asfalt eller et egnet specialprodukt. Arealet bør aldrig fuldklæbes, idet det derved ikke har mulighed for at arbejde forskelligt fra underlaget. Det vil ofte revne, samtidig med at det er vanskeligt at fjerne igen. Den øverste kant fastsømmes for hver 15 cm med tagpapsøm, helst blanke, men galvaniserede kan udmærket benyttes. Al synlig sømning i kanterne skal ske med galvaniserede søm. Sømmene placeres ca. 5 cm fra kanten, samtidig med at pappet strammes godt.
Langs gavlen og på langsiden sømmes med 5 cm mellemrum. Hjørnerne bøjes ind og der sømmes gennem alle tre lag. Koldtflydende asfalt udlægges så overlapningen bliver 9-10 cm. Overkanten fastsømmes for hver 15 cm medens den nederste kant sømmes for hver 5 cm. Disse søm og sømmene i gavlene er synlige og skaloverstryges med et tykt lag asfalt. Til sidst pålægges en bane over tagrygningen, der i bredden er tilskåret så den overlapper de øverste baner med 10 cm. Gavlsider sømmes for hver 5 cm.
Skal baneretningen lægges vinkelret på rygningen, startes et passende stykke nede, så der også her afsluttes med en papbane hen over kippen og parallelt med denne. Mindre reparationer kan foretages ved at fuldklæbe en lap ca. 10 cm større på alle leder end skaden med en koldtflydende asfalt eller et lignende produkt. Lappen fastsømmes for hver 5 cm langs hele kanten.