teaktræ [ti.ktræ] (fra malajisk) ostindisk meget hård
træsort. Billede: Kommode i teaktræ.
Teaktræet (Tectona grandis) er et stort, løvfældende træ med
en kuplet vækstform. Træet er kendt som kvalitetstømmer.
Stammen er ret og cylindrisk i næsten hele længden. Grenene
er svære og højtsiddende. De meget store blade er modsatte, elliptiske og
helrandede. Oversiden er fløjlshåret og græsgrøn, mens undersiden er sølvgrå.
Blomstringen indledes efter det 20. leveår, og den foregår
umiddelbart efter regntiden. De store, hvide blomster er behageligt duftende,
og de sidder i endestillede halvskærme. Frugterne er spiselige og produceres i
store mængder. Rodnettet er kraftigt.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 48 x 36 m (25 x 20 cm/år).
Teaktræet hører oprindeligt hjemme i monsunregnområderne i Indien,
Burma, Laos, Thailand og Malaysia, men det er i dag naturligt overalt i det tropiske
Asien.
I Indien findes teaktræ i blandede skove på veldrænet bund
sammen med bl.a. flere arter af Pterospermum og med Dillenia, Ibenholt, Kyskhedstræ
og Lagerstroemia. Disse skove har ofte underskov af bambusarten Dendrocalamus
strictus.
Teaktræ kaldes også østens egetræ. I farve varierer teaktræ fra strågult til tobaksbrunt, ofte med lysere og mørkere striber og uregelmæssige mærker. Teaktræ har været et yndet møbeltræ i østen, dog knap så meget anvendt, som man skulle formode, når alle træets fortræffelige egenskaber tages i betragtning. Teaktræ optræder i Europa i midten af 1600-tallet, hvor bl.a. hollænderne importerede det. Der brugtes det i begrænset omfang til møbelfiner. Den store popularitet opnår teaktræ dog først langt senere, og det, som man kunne kalde teaktræs-alderen, falder i vort eget århundrede.
Der findes en del møbler fra 17- og 1800-tallet, som er udført i europæisk maner af indfødte snedkere fra Indien, Burma etc. Det er bestillingsarbejder til de hvide koloniembedsmænds hjem.