Også kaldet degnepibe. En pibetype, der var ret udbredt i 1700-tallet og begyndelsen af forrige århundrede. Den var helt igennem af metal, og de!! havde en teleskopstilk, som kunne trækkes ud, så den blev over en meter lang, medens rygeinstrumentet i sammenklappet stand ikke fyldte stort mere end en halv snes centimeter. T. blev hovedsagelig brugt i kirkerne af degnene, som i en hast måtte kunne bringe tobakspiben af vejen, hvis de snød sig til at pulse lidt under gudstjenesten - heraf dens andet navn.