tempel (latin templum, helligt område) helligdom. Hellig bygning, opført dels for at give guddommen ly, dels for at have et sted at udføre de kultiske handlinger. De ældste templer, som stammer fra 4. årtusind, blev bygget i Mesopotamien og Ægypten, hvor man fra 3. årtusind opførte dem af sten. I Grækenland opførtes fra omkr.
VIII. årh. f. Kr. templer i et helligt område (Ternenos); de var udelukkende beregnet som gudernes bolig; de kultiske handlinger fandt sted ved et alter foran bygningen. Romerne byggede deres templer efter græske og etruskiske principper. I Indien og Kina stammer de tidligste templer fra V. årh. f. Kr.