Tepotte af saltglaseret stengods med reliefdekorationer. Stoffordshire 1700-tallet
De første t. dukker op i Europa over midten af 1600-tallet. Hollænderne, som begyndte med tedrikning menes også at have haft æren af at præsentere t., men englænderne fulgte snart efter.
Man blev ret hurtigt enig om, at den bedste facon er den brede, lave med et buet korpus, hank og pibe. Der forekommer dog også især fra nyklassicistisk tid - t. med tud.
Materialet er metal eller keramik - til gengæld har et utal af forskellige metaller samt keramiksorter været brugt. - Sølv, messing, kobber, tin, plet, messing. - Stentøj, porcelæn, fajance, lertøj og stentøj. Især englænderne har præsteret fantasifulde udformninger, i slutningen af 1700-tallet og forrige århundrede arbejdede man sig således gennem former som kirker, slotte og bondehuse, aspargesbundter, harer og kålhoveder, for blot at nævne nogle enkelte. Det røde buccaro-stentøj er altid blevet holdt for særlig godt til tefremstilling.
Tekande af sølv, mester Anders Røymand, København. 1777
Fra England stammer tillige t. med lustre lig sølv og kobber, blue jasper og andre herlige materialer. Meissen tegnede sig for t. som liggende haner og skabte ellers - efterlignet af andre europæiske manufakturer - t. med blomstermotiver eller kinesiske billeder. Til nogle t. hører en underdel hvori kan anbringes en spritlampe til drikkens varmholdeise. Sølv var naturligvis et yndet - omend ikke synderlig velegnet - materiale til t. - man ser eksemplarer i rokokoens buttede, bløde former - strengere stykker i nyklassicistisk smag med godroneringer på sidernes underste halvdel - eller de har stilfærdigt ovalt, fladbundet korpus med graverede mønstre. Hanken til sølv t. er gerne af træ eller ben.
Dansk empire-sølvtekande. Mester Chr. Sahl. Holstebro (1802-21)