terra sigillata (latin seglmærket jord), almindelige
brugsfade etc. fra romersk kejsertid forsynet med fabriksstempel.
Allerede i oldtiden brugtes en bestemt rødlig lerart fra øen Lemnos som modgift og medicin over for forskellige sygdomme. Beboerne æltede leret op med gedeblod, formede det til pastiller og stemplede dem med billedet af en ged, som var gudinden Artemis' hellige dyr.
Siden blev stemplet forandret til et Diana billede, og da midlet stadig beholdt populariteten, opnåede det også at blive præget med et Kristushoved eller med kristne symboler. Terra sigillatas. har været brugt op mod vor egen tid, og de stemplede pastiller kan undertiden stadig findes.