Teuerungsmedalje (dansk: Dyrtidsmedalje). Medalje-type, der
især brugtes i Tyskland som protest mod prisstigninger på levnedsmidler som
følge af hungersnød, krigshandlinger, misvækst eller græshoppe angreb. Disse
klage- og spottemedaljer har ofte henvisning til udbytning og åger, og mange
har fremstillinger af »kornjøder«. Denne type medaljer har været typiske i
krigstider lige fra 30-års krigen (1618-1648) til 1. verdenskrig og er ofte
præget af dårlige og billige legeringer som folkemedaljer.
..