Rudi Thomsen (1918-). Dansk historiker, numismatiker, dr.fil.
og museumsinspektør ved Den kgl. Mønt- og Medaillesamling 1949-1957. I denne
korte tid nåede han at sætte sig grundigt ind i numismatikken samt at formidle
sin viden gennem en lang række artikler, kronikker og bøger. Størst
international anerkendelse har han fået for sit banebrydende værk i tre bind
med titlen: »Early Roman Coinage« (1957-1961), hvor han påviste, at den
romerske denar måtte være udkommet første gang ca. 211 f.Kr. eller kort
derefter.
I 1957 forlod han Møntsamlingen for at blive professor i
oldtidshistorie i Århus. I dec. 1994 udgav han bogen: »Oldtidens penge« hvor
han populariserer sin store viden om oldtidens mønter.
Lit: NNUM 1978 s.58-61 (60 år + bibliografi); DBL bd.14
(1983) s.500-501.
..