Forskellige tok-mønter fra Nord Thailand. øverst 10
sølvfattige typer og nederst en type kaldet blomsterpenge. Sidstnævnte er af
godt sølv.
Tok penge er en gruppe nordthailandske runde sølvbarrer, der
lokalt går under betegnelsen »ngon hoi«. De hører til gruppen af nyttepenge
under primitive betalingsmidler. Disse sølvbarrer har forskellige udformninger
og deraf tilknyttede navne. En flad kagelignende barre, på hvis overside ses
aftegninger, der ligner blomster og små cirkler, kaldes blomsterpenge. De er af
godt sølv og fremkommer i Shan-staterne (Ngio) nord for Lannathai. En anden
type, der har hvælvet underside og glat overside med ribbe-tegning, kaldes
bladpenge.
Mest almindelig er de tok-mønter, der har hvælvet underside
(med en rødgul lakagtig overflade) og sort overside, hvori er aftegning af
noget, der ligner en boble, der er gået i stykker. En type der er hul,
eventuelt med en lille revne, kaldes svinemundpenge. De almindelige tok-mønter
er af et materiale med forholdsvis lidt sølv. Vægten varierer stærkt, og nogle
Chieng mai tok er stemplet med forskellige bogstaver (f.eks. D eller T i thai).
100 tok = 5 Baht.
..