toreu'tik (af græsk toreuein, udskære)
A. kunsten at udskære i elfenben, metal,
B. at fremstille ciselerede metalarbejder.
Toreutik kommer af det græske ord for mejsel og gravstik og dækker egentlig ciselørkunsten, altså gravering, skrabning og filing, hvorimod opdrivning og støbning ikke kommer ind under begrebet. Oprindelig er det altså kun metalarbejder, der er tale om, men siden udvides begrebet til også at omfatte tilsvarende behandling af andre materialer såsom sten, træ og ben.