Træarbejde - Samlinger af træ

Valget af en samling afhænger af de kræfter samlingen skal kunne optage. Selv den mest avancerede samling, udført på bedste håndværksmæssige måde, er ubrugelig hvis den ikke er konstrueret til at kunne optage de kræfter belastningen medfører. .
Der trykkes eller trækkes i en samling. Vridninger vil normalt være en kombination af tryk og træk.

Simple konstruktioner
En normal spærkonstruktion kan f.eks. modtage et lodret tryk. Dette tryk medfører at trekantens ben tvinges fra hinanden og derved et træk i hanebåndet, den tværgående del af konstruktionen. I praksis er kræfternes forløb langt mere komplicerede, og belastningen langtfra entydig, idet vindtryk, vakuum, snetryk, osv. påvirker regnestykket. I enkle konstruktioner er det dog muligt at opstille et forløb af kræfterne ved at tænke konstruktionen logisk igennem.
Den simpleste samling er en lodret søjle med en overligger, samlet ved lodret sømning gennem overliggeren ned i stolpen. Samlingen vil kunne modstå et stort tryk, såvel oven- som nedenfra, hvorimod et træk uden besvær vil rive samlingen fra hinanden, idet styrken udelukkende ligger i sømmets vedhæftning i stolpen. En skrue vil her gøre mere fyldest.
Ved træk eller tryk parallelt med overliggeren vil samlingensstyrke være afhængig af sømmets dimension, hvis det ellers går langt ned i stolpen.
Søjlen med påsømmet overligger er altså god til at optage lodret tryk, tålelig hvis kræfterne er parallelle med overliggeren og uanvendelig hvis den skal optage træk.
Simple konstruktioner uden store belastninger sømmes normalt med tre søm i hver samling. Det første lodret, de to andre på skrå, for at låse samlingen bedst muligt. Det er bedre at benytte skruer eller dyveler.
Samling på gehring er en meget anvendt metode, der dog ikke tåler de store belastninger, men som kan optage kræfter i næsten alle retninger. Og så er det en pæn afsluttet samling, hvilket ikke gør den ringere. Ved gehringen skæres begge stykker fra i en vinkel på 45° og samles med en dyvel eller søm/skruer, eventuelt lim.
For at opnå større styrke må mere komplicerede samlinger benyttes, men fælles for dem alle er at præcisionen af træarbejdet er afgørende for styrke og stabilitet. Kontaktfladerne skal være plane, også selvom der ikke benyttes lim, og træet skal f!25lge præcist, hvor det ligger op mod hinanden, så der ikke er "slup".

Komplicerede konstruktioner
Halvfældningen, også kaldet lige hjørneblad, udføres med sav og stemmejern og er en ganske stærk samling, der dog kan øges væsentligt hvis der yderligere indføres en tap. Samlingen kaldes da en svalehale.
Slidsningen er en solid samling, som, hvis træet ellers er kraftigt nok, kan tåle store vridbelastninger. Den udføres nemmest ved at udsave tappen først vinkelret, derefter parallelt med træets årer. Slidsen saves ned, og der bores to huller vinkelret ind i bunden, inden klodsen stemmes ud. Finafretningen foregår med stemmejern, idet benyttelse af en fil kan medføre at slidsen udvides i siderne, hvorved træstykkerne ikke passer stramt sammen. I stedet for en slids kan der udstemmes et taphul i den gennemgående del. Stemmes hullet igennem kan der skæres to savspor ned i tappen inden den sættes på plads, hvorefter to kiler bankes ind i savsporene. Samlingen kaldes en grund tap og har, alt efter kilernes udvidelse af træet, god trækstyrke.
Samling med sinkning er en smuk og effektiv sammenføjning, der dog er svær at lave helt præcist. Normalt benyttes maskine, tappene skæres først, og disse benyttes til afmærkning af hulsinkerne.

Rammekonstruktioner
må afstives så kræfterne ikke kun skal overføres via hjørnesamlingerne. En sideværts vakkelvorn rammekonstruktion som en reol, vil enkelt kunne afstives med en fastsømmet bagplade, eller et kryds, der vil kunne optage det træk, der opstår når rammen trykkes i et af hjørnerne. Når kvadratet deformere s mod en rhombeform, vil den ene diagonal forlænges medens den anden forkortes. Der skal derfor overføres såvel tryk- som trækkræfter.
Se også: Sømbeslag.