Træarbejde - Stemmejern
Der findes mange forskellige bredder og typer stemmejern, hvoraf tømrerjernene er de kraftigste og beregnet til udstemning i tømmer. De mere spinkle, affasede snedkerjern, stikjernene, benyttes til udstikning af huller, og alle de steder hvor høvlen ikke kan nå ind. Herudover fås huljern med såvel udvendig som indvendig fals, og jern til at udstemme huller med meget stor dybde, ofte kaldet lockbeiteler.
Til normalt brug er et bredt og et smalt stikjern nok. Men skal der udstemmes rundt til hængsler eller låsestolper , må der anskaffes et huljern med den nødvendige diameter.
Stemmejernet bearbejdes med håndkraft eller med en træknebel. Hammeren bør ikke benyttes, ikke så meget på grund af at skaftet ødelægges, men fordi slaget er mere dødt og sværere at styre.
Stemmejernet vendes så den slebne flade vender væk fra spånen, idet jernet ellers graver sig ned. Ved udstemning af et hul, slås stemmejernet lodret ned, et stykke fra det endelige huls begrænsning, så kanten ikke ødelægges ved oprensningen af hullet. Skiftevis slås jernet lodret ned og den opskårne spån hugge s bort. Når halvdelen af hullet er udhugget, vendes træet og den anden side af hullet stemmes ud. Træspånen skal altid afskæres først, ellers flækker træet. Til sidst afrettes kanten lodret op til hullets begrænsning.
Slibning af stemmejern
Stemmejern og høvljern slibes på samme måde, og består af to forskellige slibninger: en lang slebet flade, der hælder 25° i forhold til bagsiden, og en kort stejl, hvæsset forkant med en vinkel på 30°.
Slibestenen
Til slibningen benyttes en 20 cm lang carborundumsten, der kan have to forskellige finhedsgrader. Carborundumstenen skal være helt plan i overfladen. Er den ikke det, må den planslibes. Stenen fugtes, og der drysses carborundumpulver ud på en glasplade. Stenen slibes med roterende bevægelser.
Slibningen
De første gange jernet skal slibes efter en grundslibning, er det nok kun at slibe forkanten. Ved såvel normal slibning som grundslibning, skal bagsiden af jernet slibes plant.
Kontroller at æggen står i en ret vinkel på jernets kanter. En afretning foregår nemmest på en roterende sten. Pas på at jernet ikke løber an, dvs. bliver blåt, hvilket betyder at hærdningen er gået af stålet. For at køle jernet dyppes det ofte i vand under slibningen.
Når jernet er rettet op, kontrolleres det ved hjælp af en vinkelmåler at den slebne flade er 30°. Der finslibes på en carborundumsten, hvorpå der er dryppet olie; bagsiden af jernet slibes først. Forsiden slibes, til der er dannet en ruæg, dvs. en tynd opflosset kant. Ruæggen skal være ensartet ellers har jernet ikke været holdt vinkelret eller også er stenen ikke i plan.
For at fjerne ruæggen slibes bagsiden plan. Falder ruæggen ikke af, skyldes det at jernet er for' blødt. Enten fordi det løb an under opretningen, er af dårlig kvalitet, eller fordi slibningen ikke har været omhyggelig nok.
Huljernene
Alle huljern med såvel udvendig som indvendig fals, slibes som almindelige jern, men i roterende bevægelser så slibefladerne bliver jævne. For at slibe ruæggen af på jernene med udvendig fals, benyttes en slibesten i jernets facon. Ved slibning af jern med indvendig fals slibes indvendigt med faconstenen, medens ruæggen fjernes ved slibning på ydersiden.
Drejerør
Drejerør slibes som jern med udvendig fals, men kun i en vinkel på 30°. Da jernet slides mest mod midten, slibes denne i 30° medens vinkelen er 25° ved kanten. For at opnå denne dobbeltkrumme yderside, slibes, på en stor sten og i en 8-tals bevægelse, medens jernet holdes i en vinkel på 30° i forhold til stenens overflade.
Brugernes vurdering
4,0
(
4
stemmer)
Siden er blevet set 5.206 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Samling
Der er allerede en bruger med det brugernavn.