I middelalderen brugte man ofte t., de har et buget korpus, som snævrer ind opadtil for derefter på ny at brede ud i en tragtform. De fleste bevarede eksemplarer er af keramik, lertøj eller stentøj, men tendensen til tragtåbningen går også igen på tin- og messingkander. Fra gotisk tid ser man t. af keramik med indpresset eller udskåret masværksdekoration i form af rosetter o.l.
Med udgangen af renæssancen forsvinder typen fra højerestandsmiljøet, på landet benyttedes den derimod i Centraleuropa helt op i forrige århundrede. Hvis t. er udstyret med hank, vil det være rimeligst at betegne t. som et krus.