tri'umfbue (af latin triumphus, sejrsindtog)
A. fritstående æresport, romersk æresport, rejst foran indfaldsvejen til en by. Der findes Triumfbue i Algier, Spanien, Frankrig og i mange italienske byer især i Rom. Kendtest er vel Triumfbuen i Paris på Étoile pladsen.
B. indgangsbue fra skib til kor i kirke. Hvælvingsbue mellem langskib og kor i middelalderlige kirker.
Udover de romerske kejseres triumfbue og den kirkelige triumfbue, som er indgangsbuen mellem skib og kor, benyttes betegnelsen ofte om de triumfbue-lignende portalornamenter, som ses på renæssancemøbler.