En svensk falskmøntner, Carl Napoleon Svensson, Trollhättan,
prægede 1881 og 1882 falske svenske og norske sølvmønter med kyndigt
fremstillede stempler. Mønterne var dog for blanke, og Svensson blev snart
anholdt. I første omgang troede Møntens folk ikke på, at han selv stod bag
fremstillingen af de gode stempler, men ved et af retsmøderne redegjorde han
omhyggelig for, hvordan han havde fremstillet element, galvanisk bad, ætsning
etc. Alt i alt havde han kun præget 500 kroner i falske mønter, og han fik 5
års strafarbejde. Efter sin frigivelse emigrerede han til SA, og hans videre
skæbne er ukendt.
Lit: Högbergs Myntkatalog 7 (1955) s.93-108; NNUM 1956 s.120-122;
MK 1973 (feb.) s. 15-17, (marts) s.20-21; NNÅ 1973/74 s.174-175.
..