Trampe l'oeil malet af Sophus Schack, slutningen af 1700-tallet (Erik Gottschalch)
Betegner en illusionskunst, der er så ”levende”, at man bogstavelig talt rækker hånden ud for at føle efter, om den nu også er ”rigtig”. Det store forbillede er den italienske arkitekt Andrea Palladios ”Villa Volpi” i Norditalien med ”levende” malerier. Kunstarten, der blomstrede i 1600- og 1700-tallet, fortsatte i vokskabinetterne og kendes stadig som ”hullet i væggen” teaterkulisser.
Fransk, øjenbedrag. Var en del udbredt i 16-, 17- og 1800-tallet, og som med en tegning eller et maleri formår at skabe virkelighedsillusion. Dette sker bl.a. gennem en minituøs behandling af motivets detaljer samt ved en dreven perspektiv- og skyggevirkning. Man får det indtryk, at den skudte agerhøne virkelig hænger på et søm på væggen, at der virkelig på en træplade ligger en samling aviser og gamle breve, som holdes på plads af et bånd og nogle stifter.