Trzeciak (Ternar) Navnet udledt af det latinske »ternarius« som
betegnelse for en »treer«, dvs. 3 penninge eller denarer. Trzeciak er brugt som
betegnelse for de underlødige polske krakower - kwartnik, som blev slået fra
1393. Senere er i Krakow slået ternarer 1527-29 og igen i begyndelsen af 1600-tallet
i Gdansk og Krakow. De var meget uens i vægt og indeholdt lidt under 0,5 g
sølv.
Fra sidste halvdel af 1500-tallet var det gensidige
værdiforhold mellem de enkelte nominaler, at 1 polsk zloty (guldgylden) = 5
seksgroschenstykker (szóstak) = 10 tregroschenstykker (trojak) = 30 groschen
(grosz) = 60 halvgroschen (polgrosz) = 90 Schilling (szelag) = 180 ternar = 540
denar.
..