Tumler af sølv med slægten Juel's våben. Mester Didrick Schilling, København 1696
Drikkebæger af glas, tin eller sølv, uden hank. Kom frem tidligt i 1600-tallet og fremstilledes med rundet bund, så det kunne rette sig op, dersom det blev væltet.
Allerede i den sene oldtid og den tidlige middelalder har man kendt til tumlere, der er bevaret bl.a. romerske og frankiske eksemplarer. T. er en cuppa uden fod, og eksemplarer af glas fra sen oldtid eller tidlig middelalder vil ofte have en kraftig vulst foroven. Man har dem såvel med helt glat overflade som med optisk mønster og indsmelte. de farvede tråde, der med mellemrum kan være trukket ud i spidser.
På en bordplade kan t. ikke stå, men nok i sand, og det er ikke utænkeligt, at man har haft sandbanker til at stille fra sig på. Ellers var det almindeligste nok at tømme t. på en gang og derefter lægge den på bordet med bunden i vejret.
T. fortsætter ned gennem tiderne, og endnu i 1700-tallet var den mange steder blandt overklassen i kurs, den var da gjort af sølv eller - meget sjældent - guld og med nålepunslet eller drevet ornamentik. For det meste er bunden på sådanne eksemplarer ikke rundere, end at t. netop kan holde balancen på en bordplade. Jævnere folk havde t. af tin eller messing, og der forfærdigede s tillige stykker af keramik. Bl.a. i Sønderjylland og Sverige forblev t. længe i godtfolks yndest, og svenske messingværker havde langt ned i forrige århundrede en ikke ubetydelig t.-produktion. Man kalder undertiden disse jævne messingprodukter for bondetumlere. Normalt har t. ikke standknopper, men der findes eksemplarer fra 1700-tallet som udgør en undtagelse fra denne regel.