Twopillar table af mahogny med messingbeslag. Hepplewhite, England, slutn. af 1700-tallet
Engelsk spisebords-type bestående af sammenstillingsborde - der findes også three- og fourpillars, men de er sjældnere. Man har erstattet de fire ben med en stamme i midten, og forneden udkløves den i fire udadbuede fødder, som kan være med svære messingbeslag og hjul i enderne. Materialet er helst mahogni. De sider af de enkelte borde, hvor pladerne skal gå sammen, er naturligvis med skarpe hjørner, hvorimod de frie sider ofte har afrundede hjørner. Disse sammen stillings borde dukker op omkring 1760, og har været fremstillet siden.