Udmøntningstal: Kontrol med antallet af prægede mønter
spillede i ældre tid en stor rolle, hvor der var tale om store værdier i sølv
og guld. I dag, hvor moderne maskiner spyr mønter af uædelt metal ud i tonsvis,
er kontrollen baseret på helt andre forhold. Udmøntningstal for den enkelte
årgang er i dag af betydning for samlerne, idet et mindre antal mønter end
normalt af en bestemt type kan indikere, at den pågældende årgang måske bliver
»god«. De fleste moderne møntkataloger bringer udmøntningstallene som en hjælp
til samlerne.
..