Ure

1080 opfandt kineserne uret, og knap 300 år senere kendtes det i Europa. Da var kravet til tidsinddeling og -målere blevet så stort, at man fandt på hjuluret med lodret tandhjulsværk. Det ældste europæiske slagur fremstilledes af Azzo Visconti i Milano 1335. Senere, i 1352, konstrueredes trekonger-uret i Strasbourgs domkirke. Det ældste danske ur er tårnuret i Ribe domkirke fra o. 1400, på hvilket tidspunkt også standurene begynder at dukke op ude omkring. (Tårnurene med de bevægelige figurer kaldes jacquemarter). 1510 opfindes lommeuret i Nürnberg af Peter Henlein, men først med den hollandske fysiker Chr. Huygens opfindelse af pendulet i 1656 bliver der tale om virkelig præcise tidsmålere. Det første danske bordur fra 1556 udførtes af sejermageren Steffen Brenner som en gave fra Christian 3. til dronning Dorothea. Det findes på Rosenborg. Fra 1557 findes et andet dansk ur, der har tilhørt Eline Gøye til Clausholm og ligeledes var lavet at Steffen Brenner, som Frederik 2. udnævnte til hofurmager. Det var dog først efter 1725, da urmagerne udskilte sig fra smedelauget og dannede deres eget laug, at der bliver tale om egentlig selvstændigt urmageri både i København og andre danske byer. Mestrene assisteredes af mange indkaldte franske og tyske urmagere.