våben, i heraldisk betydning et med figurer bemalet skjold
og dertil hørende hjelm med hjelmklæde og undertiden også skjoldholdere.
Våben var i ældre tider næsten altid fint og kostbart kunsthåndværk. Det gjaldt for sværdklinger, som i middelalderen importeredes til Danmark fra Italien, Tyskland og Spanien, kanoner (1648 fik vi vort første kanonværk Broby på Fyn), rustninger (fremstillet af plattenslagere - ikke i vor betydning at ordet), pistoler og geværer. En at vore mest berømte våbensmede/bøssemagere var Valentin Marr (1696-1786), som opnåede europæisk ry. Den bedst kendte danske våbenfabrik var Hellebæk Hammerværk, der i sin glansperiode årligt fremstillede 10.000 geværer samt pistoler, sabler og bajonetter. Den var i drift fra ca. 1600-ca. 1870.
Fra 1800 til 1857 fremstilledes størsteparten af hærens og marinens blankvåben på Frederiksværk. Hellebæks produktion af blankvåben må ligge før den tid.
I øvrigt var Frederiksværk i blankvåben-henseende "stedet", hvor blankvåben produceredes. Der fandtes danske sværdfegere, som overvejende købte deres klinger i Tyskland og fegede dem her i landet for salg til officerer, men hærens beholdninger købtes på Frederiksværk.