Vægfontæne af tin med muslingeformet kumme. Beholderen er udformet som en»delfin« og har hale. tud og finner af messing.18. årh
Allerede i den sene middelalder brugte man v., bestående af en ophængelig beholder med pibe, hvorfra vandet kunne løbe ned, så man kunne vaske hænderne. Der hører normalt et fad med til v., og det er naturligvis udformet på en måde, så det harmonerer med fontæneskålen. Man har dem i messing, kobber, tin, ja, endog i sølv. I regence og rokoko blev det tillige almindeligt at forfærdige v. i fajance og - siden - undertiden i porcelæn. Inden for dansk område har bl.a. Eckernförde fabrikken udført pragtfulde brogetbemalede fontæner udsmykkede med blomster, blade og delfiner.