Vægge - fugning og forsegling
Et område med porcelænsfliser er ikke vandtæt, før mellemrummene mellem fliserne er blevet fyldt ud - de skal fuges. Man kan købe fugemasse i pulverform eller som færdigblandet produkt, eller man kan anvende sin klæbemasse som fugemateriale, hvis producenten angiver, at produktet kan bruges som sådan. De fleste vælger en hvid fuge, men man kan også få farvet fugemasse, der kan se fantastisk ud . sammen med hvide eller overvejende hvide fliser.
Forsegling
På steder hvor et flisebeklædt område støder op til en anden overflade, såsom et badekar, bunden af en bruseniche eller et køkkenbord, vil der altid være en risko for at vandet trænger igennem, hvis de to overflader skulle fjerne sig fra hinanden. Denne risko elimineres ved at forsegle mellemrummet med en silikonefugemasse - et vandfast materiale der binder til begge overflader, men som forbliver tilstrækkeligt elastisk til at kunne klare eventuelle forskydninger uden at revne. Denne form for fugemasse fås i hvid og flere andre farver. Den købes i tuber, der passer ind i en særlig fugepistol med et håndtag; som noget relativt nyt kan den også fås i en klembar tube med spids.
Brusekabiner kræver, at der (uges mellem fliserne, og at kanten mellem den nederste række fliser og bunden (orsegles (or at være helt vandtæt.
1. Brug fugesprederen til at presse noget fugemasse ind i sprækkerne mellem fliserne, idet bladet trækkes hen over fliserne i en ret vinkel på hver fuge. Skrab eventuel overskydende fugemasse bort fra flisernes overflade, efterhånden som arbejdet skrider frem.
2. Træk en glittepind langs med fugerne, således at de får et ensartet og pænt afgrænset konkavt udtryk. Som alternativ kan man bruge en dyvel eller en anden afrundet genstand, f.eks. toppen af en kuglepen, til at opnå den samme virkning.
3. Lad fugemassen hærde, og tør derefter fliserne af med en ren, fugtig svamp, således at eventuel overskydende fugemasse fjernes. Hvis der anvendes en kombineret klæbe- og fugemasse, bør den tørres af, mens den stadig er våd - den er svær at fjerne, når den er tør.
4. Skær spidsen på silikonemassens tube af i en vinkel på 45° på et sted, der vil gøre striben bred nok til at udfylde mellemrummet mellem de to overflader. Anbring tuben i fugepistolen.
5. Følg producentens anvisninger; tryk på håndtaget og træk eller skub spidsen langs med mellemrummet, idet den holdes i en vinkel på 45° på begge overflader. Ved fugepistoler, der skal skubbes, hjælper spidsens kant med til at give materialet en pæn konkav form efterhånden som det sprøjtes ud. Hvis der ikke er nogle anvisninger på tuben, skal den skubbes.
6. Når man er færdig med at påføre forseglingen, slippes håndtaget, og fugepistolen sættes til side. Man kan trække en våd finger (eller en våd, fnugfri klud) langs med striben af fugemassen for at glatte den ud, hvis det er nødvendigt.
7. Endelig afsluttes der ved at bruge en tør klud til at tørre eventuelle rester væk - der vil ofte være et fint hvidt lag efter den forudgående vask med svamp.
Det kan være sværere, end det ser ud til at få en glat, lige streg silikonefugemasse mellem et flisebeklædt område og en anden overflade. Man bør øve sig først, f.eks. på pap eller spånplade, for at få en fornemmelse for, hvordan fugepistolen bruges.
Inden man begynder at forsegle mellemrummet, kan man placere afdækningstape på begge overfladerne, idet tapen placeres lidt på hver side af det mellemrum, der skal fyldes ud. Tapen trækkes af, når silikonemassen er fingertør.
Brugernes vurdering
5,0
(
7
stemmer)
Siden er blevet set 1.943 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Samling
Der er allerede en bruger med det brugernavn.