Logo

Vægge - grundlæggende fliseteknikker

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Det kan umiddelbart se ud, som om det er en simpel opgave at sætte fliser op på en væg. Vægfliser er relativt små og nemme at håndtere, og de moderne klæbematerialer er stærke nok til at lime dem på næsten enhver overflade. Man kan endda købe små afstandsstykker af plastic til at sikre at fliserne sidder rigtigt i forhold til hinanden. I praksis kan tingene dog vise sig at være lidt vanskeligere.

Planlægning af opsætningen
Da porcelænsfliser alle har en bestemt størrelse, vil det være nødvendigt at skære et antal fliser til for at kunne fuldføre arbejdet. Man opnår et professionelt udtryk ved at centrere de hele fliser på væggen. Der skæres fliser af ens størrelse til at passe ind ved hver ende af hver vandret fliserække såvel som ved toppen og bunden af de lodrette rækker. Disse flisestykker bør udgøre mellem en fjerdedel og tre fjerdedele af flisens bredde; hvis de er smallere eller bredere er det svært at skære dem nøjagtigt til. Da ingen rum er fuldstændig vinkelrette, vil det være nødvendigt at sætte alle de hele fliser op, inden man kan tage mål af de tilpassede fliser og sætte dem op.
Dette gør planlægningen af flisernes placering til den vigtigste del af arbejdet.
Det er relativt nemt at centrere fliserne på vægge, der ikke har større forhindringer, såsom døre eller vinduesåbninger. Hvis sådanne forhindringer melder sig på scenen, bliver tingene dog noget mere komplicerede, især omkring vinduer. Vinduer er et så dominerende element i væggen, at det vil være nødvendigt at centrere fliserne omkring dem i stedet.

Anbringelse af fliserne
En glat væg uden forhindringer bør have tilpassede fliser i samme størrelse. Ved en delvis beklædning med fliser anvendes hele fliser langs overkanten. Der kan evt. afsluttes med kantfliser. Omkring et vindue er det bedst at centrere fliserne omkring det - evt. med uens fliser langs væggens yderkanter.

Forberedelse af væggene
For at klæbematerialet skal kunne fæstne sig rigtigt på væggen, vil det være nødvendigt at tage eventuelt tapet ned og slibe eventuelle malede overflader ved hjælp af groft sandpapir og en pudseklods. Det kan være nødvendigt at fjerne malingen helt (se Gode råd). Efter denne forberedelse vaskes væggen af med grundrens eller rengøringsmiddel. Eventuelle store revner og huller fyldes ud; klæbematerialet vil fylde de mindre fejl ud. Frisk gips og nøgne gipsplader forsegles med en grunder til gips eller med emulsionsmaling. Hvis de bestående fliser sidder godt fast, kan de nye fliser sættes op oven på dem.

1. Til brug ved planlægningen fremstilles der en flisemålestok. Brug en trælægte (50 mm x 25 mm) med en længde på en meter; dens kant skal være lige. Anvend adskillige fliser plus afstandsstykker til at angive fugens bredde, hvis fliserne ikke har næser, til at markere deres bredde langs med målestokken.

2. Hold målestokken vandret langs med væggens bund for at fastslå, hvor de hele fliser skal være. Tilpas denne placering, således at fliserne ved hver ende af væggen er lige store. Hvis der findes et vindue i væggen, centreres flisernes placering dog omkring vinduesåbningen, således at der opsættes tilpassede fliser af samme størrelse på hver side af vinduet.

3. Hvis man ved at centrere målestokken finder ud af, at man vil skulle skære meget smalle fliser (mindre end en fjerdedel af flisens bredde), forskubbes målestokken med en halv flisebredde, således at bredden på den tilpassede flise forøges.

4. Gentag denne proces på den lodrette led. Denne metode vil afsløre, hvor mange fliser der skal bruges i hver række (tilpassede fliser tæller som en hel flise).

Beregning mængdebehovet
Når man har fastslået, hvor de hele og tilpassede fliser skal placeres, er det en simpel opgave at gange antallet af fliser i en række på langs og en række på tværs med hinanden for at nå frem til det nødvendige antal fliser. Dette samlede antal tæller de afskårne fliser som hele fliser, men man bør lægge nogle ekstra fliser til det samlede antal for at tage højde for uheld og knuste fliser. Præcis hvor mange afhænger af arbejdets størrelse, og af hvor god man er til at skære fliser til, men 5-10% ekstra er et rimeligt tal. Til sidst finder man ud af, hvor mange fliser der er i en pakke og regner ud, hvor mange pakker der skal bruges til arbejdet.
Man skal også bruge fliseklæber (se efter på emballagen angående dækkeevne) og fugemasse til at fylde mellemrummet mellem fliserne ud.

Det er altid klogt at gemme omkring en halv snes fliser, når arbejdet er fuldført. Disse ekstrafliser vil være nyttige at have til udskiftning af fliser, der skal fjernes på grund af reparationer, f.eks. på rør, der er gemt i væggen bag dem; fliser der er blevet boret i på grund af vægfast inventar, eller som er blevet beskadiget.
Ikke alle malede vægge egner sig til at blive beklædt med fliser. Den bedste måde at afprøve på er at anbringe klæbende tape på et område og lade det sidde natten over. Træk tapen af. Hvis væggen malingen slipper væggen sammen med tapen, skal den fjernes helt, da fliserne ellers vil løsne sig og falde ned.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (11 stemmer)
Siden er blevet set 4.316 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her