Vægge - opsætning af skillevægge
Kun få hjem udnytter pladsforholdene optimalt, og familiens behov ændres ofte med tiden. En måde at ændre anvendelsen af pladsen på er at dele bestående rum op - f.eks. for at gøre et enkelt større rum til to adskilte soveværelser, for at skabe et badeværelse en suite, eller for at adskille et spiseområde inden for et stort opholdsrum.
Selve opsætningen og beklædningen af væggens skelet er en simpel opgave for to personer. Arbejdet kræver dog grundig planlægning for at give det bedst mulige resultat. Hvis væggen løber parallelt med de bestående gulvbjælker, bør den placeres direkte over en bjælke, hvis det er muligt. Sørg for, at der er plads til at åbne de nye døre uden at støde på forhindringer. Endelig skal der planlægges med henblik på at føre eventuelle udvidelser af husets elledninger, vandrør o.l. inde i den nye vægs skelet. Det vil også være nødvendigt at ændre den bestående belysning i rummet.
En skillevæg gør det muligt at reorganisere pladsen i hjemmet efter egne behov.
Ifølge gældende regler skal soveværelser have et vindue og badeværelser skal have en form for udluftning, f.eks. en ventilator.
1. Marker væggens placering på gulvet ved hjælp af en kridtsnor. Placer drivkisten (foden til afstivning) langs med kridtstregen og fastgør den til den underliggende bjælke med trådsøm eller skruer. Afmærk stolpernes placering på drivkisten med 600 millimeters mellemrum; ekstra støtte opnås ved mellemrum på 400 mm.
2. Tag mål og sav de lodrette endestolper til, således at de passer ind mellem drivkisten og den øverste lægte; stolperne tilpasses til fodpanelerne. Sæt overliggeren på plads og bank forsigtigt stolperne på plads, idet der anvendes et vaterpas til at holde dem i en lige lodret stilling over drivkisten. Bor huller for, slå plugs i og skru skruerne i.
3. Tag mål af de resterende stolper, skær dem til og sæt dem op. Skær et stykke træ til i samme længde som afstanden mellem stolperne, og brug det mellem stolperne som støtte, når der slås søm i. Brug et vaterpas til at checke, at stolpen er lodret, og gør den derefter fast til drivkisten og overliggeren ved at skrue skruerne fast i en vinkel på 45°.
4. Hver gang en stolpe er fastgjort, skal man sikre sig, at skelettet er fuldstændig lodret ved hjælp af et vaterpas. Hvis skelettet begynder at forskubbe sig, slås overliggeren tilbage i den rette stilling ved hjælp af en hammer. Sæt en skrue i overliggeren mellem hver fastgjort stolpe (søm kan få loftet til at revne).
5. Når man har sat samtlige stolper på plads (idet der om nødvendigt er gjort plads til en eventuel dør), sættes der såkaldt vandrette tømmerstokke ind halvvejs oppe ad væggen. Tømmerstokkene forskydes som vist, således at der kan slås søm gennem stolperne og ind i stokkenes ender. Sømmene slås i på skrå i endestolperne.
6. En døråbning indrammes ved at tage mål og opsætte en dørbjælke (eller overkarm) der passer vandret mellem de to stolper, der udgør døråbningens sider. Slå søm igennem stolperne ind i overkarmens ender. Derefter gøres der en kort lodret stolpe fast mellem overkarmen og overliggeren, idet sømmene slås ind i overliggeren på skrå.
7. Få altid fagfolk til at udføre elarbejde og VVS-arbejde i skillevægge. Brug en hobbykniv til at skære gipspladerne til, så de passer i lodret eller vandret retning, og søm pladerne fast på begge sider af skelettet. Lavet indhak over hver side af døråbningen, således at der gøres plads til et stykke gipsplade hen over døren.
8. Sæt fugetape ned over hver samling, og dæk den derefter med fugemateriale. Brug fugemassen til at dække eventuelle sømhoveder. Derefter opsættes stukkanter, fodpaneler og dørkarme, og døren hænges op. De nye vægge skal selvfølgelig også males; sørg for at bruge en grunder til at forsegle gipspladen, inden det første lag maling.
Brugernes vurdering
5,0
(
5
stemmer)
Siden er blevet set 2.329 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Samling
Der er allerede en bruger med det brugernavn.