Hus i spinkelt bindingsværk med overhvidtede vægge. Nordgavlen er lukket med dukker - sammenvredne halmbånd presset ned mellem lodrette stokke. Huset er stråtækt.
Landsbyvæveren
Vævede tekstiler spille en stor rolle i det gamle landbosamfund. Hørlærred blev brugt til lagner, duge, skjorter, undertøj og andre fine tekstiler. Uld blev brugt til dynebolstre, skørter, kjoleliv, jakker og andet tøj.
Tekstilerne var noget af det mest værdifulde på en bondegård - man kunne måle gårdens rigdom på antallet af dyner, lagner og puder i senge og kister.
Det var bondekonens fineste pligt at sørge for at få lavet mange og gode tekstiler til børnenes udstyr - og gårdens paradesenge. Som regel blev tekstilerne vævet på den enkelte gård af husmoderen eller hendes døtre.
I løbet af 1700- og 1800-tallet blev det mere almindeligt, især på Sjælland, at få en landsbyvæver til at væve for sig. Man spandt og farvede selv sit garn på gården, inden væveren fik det.
I huset fra Tystrup er bolig og vævestue indrettet som ved midten af 1800-tallet. Væven fylder næsten det hele i den trange dagligstue, hvor familien også sov og spiste.
Væveren levede beskedent og supplerede indtægten fra væveriet med et lille landbrug. Til huset hørte en fritliggende lade med lo, brændselshus og en lille stald. Der var også plads til to grise og lidt høns.
Væven fylder godt i den lille stue.
Erhvervet af Frilandsmuseet 1950. 1958.