Valnøddetræ

det såkaldt europæiske v. er oprindelig et asiatisk og lilleasiatisk træ, som formentlig engang i den tidlige middelalder er indført til vor verdensdel i egenskab af frugttræ; det vokser her mest som dyrket, men er dog enkelte steder forvildet.
På egnede lokaliteter vokser v. ret hurtigt. Det er et fremragende møbeltræ, og når man taler om nød i forbindelse med møbler er det altid v., man tænker på.
Splinttræet i v. kan udgøre et bredt lag, det er gråhvidt, kernetræet er brunt eller gråt og gennemkrydses af årer af en stærkt varierende, ofte })krøllet« tegning. Den mest livlige tegning træffer man nærmest roden. Stammeknuder forekommer og kan, hvor de er store nok, give fornemt masurtræ egnet til drejerarbejder og - vel nok mest - til møbelfiner. Grobund, klima m.m. giver træ med forskellige strukturer, således er fransk nød grålig i tonen og har ret ensartet ved, italiensk er brunlig og har stærkere figurtegning. Kaukasisk v. er meget mørk året og masuragtigt uroligt i tegningen, persisk har tynde årer med et livligt forløb, dets farve er grålig.
Foruden til møbler er v. et fortrinligt billedskærermateriale, det er brugt til geværskæfter, allehånde drejerarbejder og forskelligt husgeråd.
I England var v. i tiden mellem ca. 1650 og 1730 et så yndet møbelmateriale, at man har kaldt epoken »the age of walnut«.