Vand - Kar og bruse

Støbejernsbadekarret er udført enten til indmuring eller fritstående med eller uden front og sideplader. Karret findes i to former som liggekar og som siddekar.
Ved indmuring af et badekar mures en slagge- eller letbetonvæg der forsynes med vægfliser. Det letter rengøring, da svært tilgængelige hjørner og profiler derved skjules. For at undgå kondens på karrets yderside bør hulrummet være ventileret. Skal karret benyttes til tøjvask, er det en hjælp for arbejdsstillingen, hvis forkanten er udført med fodspark.
Siddekarret er et kompromis mellem ønsket om et badekar og for lidt plads. Karret er højt og derfor svært at komme op i og ståarealet er meget lille.
Ved indmurede kar dannes næsten altid en revne mellem væg og kar og her løber vandet uvægerligt ned. Denne revne bør altid fuges med en egnet fugemasse. (Se "Fugning med fugemasse" ).
Et badekar er dyrt og svært at udskifte, ofte næsten umuligt, idet det er bragt på plads inden dørkarme blev monteret. Benyt derfor aldrig slibende rengøringsmidler, eller midler der angriber emaljen. Skader bør repareres af en fagmand, der i alvorlige tilfælde kan forny hele overfladen.
Brusepladsen er normalt udført som en afskærmet niche, hvor vandet ledes væk gennem en afløbsskål, med afløb til baderummets normale gulvafløb. For at forhindre vandet i at løbe ud på gulvet, kan der monteres et brusebadekar, men oftest udføres en hulkehl samtidig med støbning af gulvet.
Så længe gulv og vægbeklædning er tætte opstår der ingen vandskader. Revner dannes normalt i kanterne, såvel langs gulvet som op ad væggene. Her bør fuges med egnet fugemasse.
Benyttes håndbruseren som hovedbruser ophængt på væggen skal flisebeklædningen føres mindst lige så højt op som bruseholderen er monteret. Er bruseren ophængt på den bare overvæg, er der stor fare for at vand løber ned bag flisebeklædningen, hvorved væggen vandskades og fliserne går løs.