Varme - hvor forsvinder vandet hen
Hvis centralvarmeanlægget taber vand, men ikke har synlige vandskader, og mindst en gang om måneden er det nødvendigt at fylde mere vand på anlægget.
Det er måske ikke ret meget, men viseren på anlæggets manometer er hver gang nede under 1.
Du skal til at interessere dig for din tryk-ekspansionsbeholder. Hvis den er brudt sammen, kan forklaringen nemlig ligge der.
En tryk-ekspansionsbeholder skal sørge for at udligne trykket i dine rør, så der ikke opstår utætte rørsamlinger. Check din ekspansionsbeholder ved at banke på den et par gange.
Uanset hvilken form den har, består den af en øvre vandfyldt del og en nedre luftfyldt del. De to halvdele er adskilt af en gummimembran.
Beholderen skal ikke give genlyd, når du banker øverst, men til gengæld klinge hult, når du slår på den nederste del.
Er du stadig i tvivl, kan du aktivere den ventil (akkurat ligesom ventiler påbildæk), der sidder i bunden. Kommer der vand ud i stedet for luft, er membranen ødelagt, og beholderen fuld af vand.
Er beholderen itu, må den udskiftes. Der sidder en stophane over beholderen, som først lukkes. Derefter drejes beholderen af en rør-studs, og en ny kan sættes på.
1 Med et par bank med en skruetrækker kan du hurtigt afsløre, om din ekspansionsbeholder er i orden eller færdig.
2 I bunden af beholderen sidder en ventil, der fungerer ligesom ventilen på et bildæk. Her pumpes beholderen op - tit på en tit på en tankstation - til et tryk på 1-2 bar (atm), før den monteres. Trykket skal svare til det tryk, der er i dit centralvarmeanlæg.
3 Centralvarme-anlæggets manometer viser vandtrykket i rørene. Bliver det for stort i forhold til ekspansionsbeholderens ca 1,5 bar, udløses en sikkerhedsventil, der ofte sidder sammen med manometret. Viseren skal befinde sig inden for et markeret område, når trykket er tilpas. Først da er der vand i alle rørene - og vand nok.
4 Skematisk set er beholderen delt af en gummimembran, som følger trykket i centralvarmeanlægget. Når vand opvarmes, udvider det sig, og så presses membranen nedad, og modsat, når vandet afkøles. Disse tryk-udsving skal beholderen klare. Går der hul på membranen, har anlægget en læk, der kan ses på manometret.
Brugernes vurdering
4,5
(
47
stemmer)
Siden er blevet set 31.428 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Samling
Der er allerede en bruger med det brugernavn.