Dansk messing-varmebækken med drevne og gennembrudte dekorationer. 1600-tallet (Curt Berndorff)
En skål med låg og - som regel - langt skaft, den kan være af messing sjældnere kobber, og låget er gerne med gennembrydninger og drevne graverede dekorationer. I varmebækkenet lagdes gløder i sand eller varm aske, eller man brugte sten ophedede på ildstedet, hvorpå v. anbragtes i sengen. Gennem perforeringerne i låget trak røgen ud og dræbte utøjet. Skaftet er gerne af jern og kan have træfæste. Også v. af lertøj kendes. V. med drivninger brugtes mest fra bruskbarokken og op til nyklassicismen, herefter blev det almindeligere med ciseleret dekoration af mere afdæmpet karakter.