stor laugspokal af glas eller ædelt metal med graveringer; bruges til at drikke de nye svende til i. Fremstillet af de største europæiske sølvsmede fra 1500- til 1600-tallet. Den ældste danske velkomst fra 1604 tilhører bunt- og handskemagerlauget og er af tin.