Ventepenge (tysk: Wartegelder) er ikke en ny foreteelse - den
kendtes allerede fra slutningen af middelalderen, hvor visse møntarbejdere fik
understøttelse i de perioder, møntproduktionen lå stille. Ventepengene måtte
møntmesteren ofte selv betale.
I midten af 1600-tallet, da teknikken stillede endnu større
krav til møntarbejderne, kunne det ske, at staten trådte til med en form for
understøttelse. I Tysklands mange møntproducerende stater, byer og områder, har
systemet været anvendt flittigt, og tilsvarende forhold gjorde sig også
gældende ved Mønten i København.
..