Vestindisk satintræ

Optræder tillige under betegnelsen yellow wood. Det blev importeret af englænderne allerede tidligt i 1600-tallet, altså længe inden mahogni blev aktuelt. Veddet har som friskskåret en bleg gul til gulbrun farve, som, når det lagres, får en dybere, fyldigere tone. Overfladen er silkeskinnende, og træet har en flammet struktur. V.s. havde længe svært ved at gøre sig gældende som brugstræ i Europa, det var nemlig så olieholdigt, at det ikke lod sig lime, og ydermere opdagede man, at det blev skjoldet samt mistede farven partielt, når det behandledes med bivoks - noget som alle datidens møbler måtte igennem. Først i anden halvdel af 1700-tallet lykkedes det at afhjælpe disse gener, og nu kom træet pludselig i så høj kurs, at der i England blev tale om en veritabel »age of satinwood« i tiden mellem 1770 og 1810. - Også på kontinentet, især i Frankrig, brugte man nu træet til fornemmere møbler.