vestværk, selvstændig tværbygning på en basilikas vestfacade,
i sin fuldt udbyggede form omfattende et (næsten) kvadratisk midterrum i to étager
og siderum i tre étager. Facaden er tredelt i bredden ved et markant midtertårn
flankeret af to mindre trappetårne. Adgang til kirken foregår gennem narthex,
oven over hvilken vestværkets hovedrum med selvstændigt alter er anbragt.
Bygningen tjente flere formål: den var dåbs- og sognekirke, og fra pulpituret
kunne nogle få udvalgte overvære gudstjenesten. Det ældste og mest fuldkomne
eksempel på et vestværk er den nu ikke længere eksisterende forkirke (790-99)
til klosteret Centula i det nordvestlige Frankrig; et noget yngre modstykke er
den stort set intakte klosterkirke i Corvey/Weser (873-85).
Corvey –
verdenskultur ved Weserens flodsving
I en strategisk gunstig beliggenhed i nærheden af routen
kaldet Hellweg og kongehoffet Huxori – det der hedder Höxter i dag – udvikler
sig i 822 det første munkekloster i den sachsiske region til et selvstændigt
herskersæde med overregional indflydelse. Klosteret med sit betydelige
bibliotek blomstrer i det 9. og 10. århundrede op til et gejstligt, kulturelt
og økonomisk centrum, som afgiver vigtige impulser for udbredelsen af
kristendommen i Europa.
Kendte biskopper udgår fra Corvey, mange herskere kommer til
Weseren og afholder der rigsdage. Arkitekturhistorisk er det karolingske
vestværk fra den tidlige tid af benediktinerabbediet af fremtrædende betydning.
Den mægtige tårnbygning med indgangshallen, der er bevaret den dag i dag, anses
ikke bare for at være den ældste bygning i Westfalen, men også for at være det
ældste vestværk overhovedet. De prægtige vægmalerier med scener fra Odysséen er
til dels fragmentarisk bevaret. Også i arkæologisk henseende er Corvey
enestående med sin by, Civitas, der i det 13. århundrede blev forladt.
På grund af den i Europa enestående historiske betydning
ansøger Corvey med vestværket og Civitas’en hos UNESCO om optagelse som
verdenskulturarv.
I den udgående middelalder mistede Corvey mere og mere
betydning, i trediveårskrigen blev abbediet omfattende beskadiget, det
gejstlige liv ophørte. Først i barokken på grund af forskellige fyrstabbeders
magtbestræbelser fik Corvey en kort opblomstring, før fyrstebispedømmet
endeligt i år 1803 overgik til verdslige hænder. Som følge af en arv har Corvey
siden 1834 tilhørt hertugfamilien Ratibor, fyrsterne af Corvey.