Vexjö Gymnasii Myntkabinet er grundlagt 1792 gennem en
anonym donation og forøget kraftigt under tilsyn af biskop Olof Wallquist (1755-1800)
og ved yderligere donationer. 1803 plyndredes samlingen af to gymnasiaster, men
blev genopbygget i løbet af 7 år. 1811-1881 var stilstand, men 1881 fik
Myntkabinettet en god forstander i Edvard Melander.
Allerede 1889 fik samlingen sit eget rum, men intern
uenighed bevirkede, at den måtte pakkes ned for en tid. 1915 blev adjunkt H.
Rundquist forstander og fik samlingen udstillet i et lille kælderrum. 1935 blev
den slået sammen med Smålands Museums mindre samling. Efter et stort tyveri
1965 blev samlingen igen pakket ned for først den 16. maj 1971 at blive
opstillet på ny med passende sikkerhedsforanstaltninger. Primus motor i
nyopsætningen var Gunnar Sundberg. Godt 1/10 af samlingens ca. 40.000 numre er
udstillet.
Lit: NNÅ 1937 s.145-146; NNUM 1971 s.120-122; SMM 1986 nr.3
s.10-11; Kronobergsboken 1987; SNT 1990 s.16; SNT 1992 nr.7 s.168-174
..