Logo

Vinduer - forskellige typer trævinduer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Træ er et isolerende materiale, så der slipper ikke megen varme ud af huset gennem en vinduesramme af træ. Træ er også et almindelig byggemateriale, så det passer godt ind med andre genstande af træ, såsom døre og tagudhæng. Der findes to hovedtyper blandt vinduer - sidehængte vinduer og vippevinduer, og begge kan fås i både hårdt og blødt træ (løvtræ og nåletræ).
Generelt er hårdttræ (løvtræ, teak, mahogny osv.) langt bedre til at modstå råd og insektangreb end nåletræ. Eftersom løvtræ besidder en naturlig skønhed, er vinduer af dette materiale ofte beskyttet med udvendig lak eller imprægnering, mens nåletræsvinduer males med særlig udendørs maling, herunder mikroporøs maling, der forhindrer vand i at trænge ind i træet, men tillader eventuel indespærret fugt at slippe ud.

Sidehængt vindue
En træramme med glasindsats er enten fastgjort eller hængslet i den ene side, således at det kan åbnes. Hvis vinduet kan åbnes, er det udstyret med en stormkrog af hensyn til udluftning, og/eller et håndtag til at holde det lukket. Der vil typisk optræde et fastgjort og et hængslet vindue sammen. Større vinduespartier har et fastgjort vindue i midten med et sidehængslet vindue påhver side. Alle disse typer vinduespartier kan have små tophængslede vinduer øverst.

Dobbeltvindue
To glasruder med luft imellem - dobbeltvinduer - nedbringer varmetabet. Moderne vinduer har forseglede termoruder. Et vindue kan isoleres ved at installere en trintilskåret termorude (den ene halvdel passer ind i falsen, og den anden på rammen) eller ved at opsætte et ekstra lag glas eller plastic på vinduet eller inden for lysningen.

Vippevindue
Vippevinduer indeholder en enkelt rude, der er omgivet af en ramme af træ. Når det åbnes, bevæger oversiden af rammen sig bagud, mens bunden bevæger sig udad og fremad. Hængselmekanismen bevæger sig nedad inde i kanaler, der er anbragt inde i rammen og gør det muligt at vende vinduet fuldstændigt om. Dette gør, at det er nemt og sikkert at pudse både rudens indvendige og udvendige side indefra. På denne type vinduer er der almindeligvis fastgjort en sikkerhedsmekanisme, der fastlåser vinduet, når det åbnes omkring 10 cm.

Forskellige typer metal og plasticvinduer
Moderne metal- og plasticvinduer har altid termoruder og kræver praktisk talt ingen vedligeholdelse. Stålvinduer var populære i 1930rne, fordi de var relativt billige, nemme at installere og havde smalle profiler, der tillod masser af lys at komme ind i boligen. En enorm fordel ved aluminium som vinduesmateriale er, at det kan forarbejdes til snart sagt enhver form og størrelse, hvilket gør det ideelt til at specialfremstille udskiftningsvinduer, der passer til de fleste vinduesrammer.
Ikke-blødgjort polyvinylklorid - forkortet u-PVC eller, mere almindeligt forekommende, PVC-U - er det moderne vinduesmateriale. Det er ideelt som erstatning for trævinduer, eftersom vinduesmaterialet har cirka samme tykkelse og praktisk talt ingen vedligeholdelse kræver.

Stålvinduer
Der findes ulemper ved de oprindelige stålvinduer: De kan ruste, stål har en dårlig isoleringsevne (hvilket ofte giver anledning til kondensvand på indersiden af vinduesrammen), og de er svære at sikre yderligere med låse- og lukkemekanismer. Ved moderne stålvinduer der fremstilles i de samme standardstørrelser som de oprindelige - er disse problemer stort set løst. De leveres færdigmalede fra fabrikken (hvilket giver en vis isolering og en vedligeholdelsesfri overflade) og er sædvanligvis udstyret med nøglebetjente låsemekanismer.

Aluminiumsvinduer
Aluminiumsvinduernes smalle profiler kan formes på mange måder, (eks. ottekantede, sekskantede eller runde karnapvinduer. Tidligere udgaver af aluminiumsvinduer havde en anodiseret overflade, der ikke alene havde en kedsommelig, trist grå finish, men som også hurtigt fik huller. Nutidens vinduer leveres fra fabrikken med en malet finish, der fås iflere farver, og mange har isoleringsmateriale indbygget i rammen. Ligesom mange stålvinduer er aluminiumsvinduer indsat i en træramme.

Plasticvinduer
Til plasticvinduer anvendes hvid eller brun PVC-U, og vinduerne fås i en række varianter, herunder en udgave hvor vinduet kan vippes indad fra bunden, således at det er nemt at pudse. Når vinduet er installeret, er vedligeholdelse ikke nødvendig; dog kan materialet blive misfarvet af sollys, medmindre det fra fabrikkens side blev påført et filter mod ultraviolet (UV) belysning.

Termoruder
Termoruder består af to glasruder med et forseglet luftrum imellem, adskilt af et afstandsstykke; mellemrummet er fyldt med en tør ædelgas og hermetisk forseglet i kanterne for at holde fugt ude. Mellemrummets størrelse angiver isoleringsgraden; 12 mm til 20 mm er det ideelle, men dette giver en tyk rude. Mange termoruder, især i stålog trævinduer, har minimumstykkeisen på 6 mm. Hvis en termorude punkterer, således at gassen slipper ud, og der opstår kondensvand i mellemrummet, er den eneste løsning at udskifte ruden.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.859 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her