Venetiansk specialitet fra 1500- og 1600-tallet, men senere efterlavet mange steder. De høje bægerformede glas med lang stilk var forsynet med vinger i plante- eller dyreform, ofte i en anden farve end glasset.
Et glas, hvor der fra stilken udvokser et par bøjler - vinger - der kan være overmåde kunstfærdigt udformede med svejf, takker og tunger, så de undertiden kan minde om en god del om søheste. Undertiden er vingerne sammensmeltet af flere forskellige glas, og stilken, som måske er balusterformet, kan have optisk mønstring eller opadstigende hvide spiraler. V. findes som spidsglas eller med skålformet cuppa. Undertiden er cuppa forsynet med diamantgraveringer, men for det meste har man valgt at lade stilkpartiet være glassets eneste pryd. V. er kendt fra Venezia (Murano) fra 15-, 16- og 1700-tallet, man har også, som regel med beskedent held, søgt at eftergøre dem andre steder i Europa, og i forrige samt dette århundrede har man i Maurano forsøgt sig med kopier, der dog sjældent er nået op på de gamle forbilleders kvalitet.