Skål med crest og oval med initialer fra det Warming'ske stel
Bordstel af ostindisk porcelæn bestilt af superkargo Frederik Warming til hans hustru Antonie Marie antagelig i 1790'erne. På genstandene ses superkargoens og hans hustrus initialer i en gylden oval. Herover en crest i blåt og guld med hund gående på hjelmvalk. Borten er særdeles rig, den består af en graveret guldbort kantet med smallere borter i blå emaillefarve hvorover blade i guld. Hertil kommer små borter i blåt og guld.